Få større sikkerhed med adgangskontrol

Hvis I har et almindeligt mekanisk låsesystem, kan I risikere at skulle omlægge hele systemet, hvis blot en enkelt nøgle forsvinder. Det problem slipper I for med adgangskontrol.

Systemet gør det nemt at:

  • Ændre adgangsforhold løbende
  • Tilføje eller udelukke brugere
  • Spærre en nøgle
  • Se hvem der kommer og går

Spar penge og få samtidig mere sikkerhed
med elektronisk adgangskontrol

Vi leverer også dørtelefoner, som fungerer sammen med adgangskontrolsystemer. Der er ofte økonomiske fordele ved at etablere dørtelefonanlæg og elektronisk låsesystem samtidig.

KeyPartner servicerer alle typer adgangskontrolanlæg. Vi tilbyder også et komplet program af både online og offline anlæg. Kontakt os for mere info eller book et indledende møde og hør, hvad vi kan gøre for jer.
Vi stiller gerne op til et møde hos jer, på bestyrelsesmøder, på generalforsamlinger eller i andre sammenhænge.
Vi står klar til at lytte til jeres behov og rådgive ud fra det.

Kontakt os uforpligtende og få en optimal løsning, til lige præcis jeres behov





Vi forhandler:

Picture of SALTO
SALTO
Picture of SimonsVoss
SimonsVoss
Picture of SMARTair
SMARTair
Picture of ARX
ARX

Salto, SMARTair og SimonsVoss
Salto, SMARTair fra Ruko og SimonsVoss er adgangskontrolsystemer, der enkelt og effektivt giver brugeren mulighed for at administrere alle adgangsbehov, og låse alle døre uden indviklede og dyre kabelsystemer. Løsningerne er billige, pålidelige og fremtidssikrede samt lette at installere og konfigurere. Adgangskontrolsystemerne kan som enheder fås batteridrevne. Ønsker du et system, der kan tilsluttes et netværk, og styres via pc, klares det ved at trække kabler fra enhederne imellem. Salto skiller sig ud fra de andre adgangskontrolsystemer, da det kan udvides til, at flere afdelinger kan styres fra en server.

ARX
ARX er et kombineret adgangskontrol- og tyverialarmsystem, der er velegnet til hospitaler, kommuner og virksomheder. ARX kan integreres med moduler til mødebooking, alarm og kantinekøb. Systemet er en brugervenlig online løsning med lave driftsudgifter.

Optimer bygningens funktionalitet og få mere sikkerhed.

Offline Adgangskontrol

Ved offline adgangskontrol, er der intet kommunikationskabel mellem dør og PC. Ændringer i systemet skal først foretages på en PC, hvorefter ændringerne skal implementeres ved hvert enkelte dør via en nøglebrik eller programmeringsenhed. Dette betyder i praksis, at en vicevært eller anden kyndig skal bære oplysningerne ud til hvert enkelte dør. Fordelen ved et offline system er, at det er billigere at etablere end online-løsningen. Til gengæld vil der løbende være omkostningerne forbundet med at få informationerne ud til døren og selv hente loggen.

Online Adgangskontrol

Ved online adgangskontrol, går der et kommunikationskabel ud til hvert enkelte dør, og alt styres centralt fra en PC. Når der opstår behov for ændringer, foretages disse på PC’en og bliver med det samme formidlet ud til døren. Fordelen ved denne løsning er, at det er hurtigt og nemt at foretage ændringer til systemet, samt at holde sig opdateret med logfiler fra hvert enkelte dør. Ulempen ved denne løsning er, at engangsomkostningen er forholdsvis høj sammenlignet med Offline Adgangskontrol.

Kombiner Online og Offline Adgangskontrol

I dag findes der flere systemer, som kombinerer egenskaberne fra online og offline elektronisk adgangskontrol.

Mange vælger at bruge elektronisk adgangskontrol som supplement til et mekanisk låsesystem. Det gør de blandt andet ved at sætte elektronisk adgangskontrol på alle fælles døre i en virksomhed/ejendom, men på den enkelte ansattes kontor eller beboers lejlighed, anvender de en almindelig (mekanisk) nøgle.
Fordelen ved denne model er, at I kan kombinere begge systemers egenskaber, og få det bedste fra begge verdener til den bedste pris, idet antallet af online døre begrænses.

Elektronisk adgangskontrol øger mulighederne

  • Øget sikkerhedskontrol med mulighed for tidsstyring af brugere
  • Gør det muligt selv at ændre i rettigheder til brugere og døre
  • Kan kombineres med elektronisk dørautomatik og tyverialarm