Nøglebestilling| 82 82 82 09
alarmsystem

Alarm til hjemmet: Det skal du vide før du køber et alarmsystem

En alarm i hjemmet skal være med til at sikre du ikke får besøg af ubudne gæster. Som udgangspunkt håber vi den aldrig kommer i brug, men hvis skaden skulle ske, er alarmen et godt redskab til at indbrudssikre dit hjem. En alarm er nemlig med til at forhindre, at der kommer indbrud i dit hjem og har ofte en præventiv effekt mod indbrudstyven. Går du med overvejelserne om at få monteret et alarmsystem i dit hjem? Så læs med og bliv klogere på hvilken alarm du skal vælge.

LÆS OGSÅ: Sikkerhed i top med tyverialarm

Effektiv sikkerhedsforanstaltning til dit hjem

Alarmsystemer bliver en mere og mere almindelig del af de danske hjem. Et alarmsystem er en fornuftig investering, hvis man ønsker en præventiv løsning på indbrud. De fleste indbrudstyve foretrækker nemlig at kunne ”arbejde” uden stress og naboernes opmærksomhed. Et alarmsystem er derfor et godt supplement til sikring af dit hjem. Ud over at have en præventiv effekt vil alarmens sirene stresse tyven, så vedkommende i bedste fald opgiver uden at stjæle noget.

LÆS OGSÅ: Indbrudssikring af din bolig – hold tyvene væk med tyverisikring

Forskellige behov alt efter boligforhold

Der findes et hav af forskellige alarmsystemer og det er ikke helt ligegyldigt, hvad din alarminstallation bør indeholde. Først og fremmest bør du overveje dit behov ud fra din boligsituation.
Om du bor i hus eller lejlighed stiller nemlig forskellige krav. Bor du i hus er der ofte flere forskellige måder for uvedkommende at komme ind på. Derfor vil et hus ofte stille flere krav i forhold til antal af sensorer ved døre og vinduer.

Er du derimod bosat i en lejlighed afhænger dit behov af hvilken sal du bor på. Bor du i stueetagen bør du, som hvis du boede i hus overveje at investere i sensorer på alle døre og vinduer. En lejlighed på en af etagerne er dog ingen garanti mod indbrud. Mange tyve kan nemt komme ind i opgangen via opgangsdøren. Enten står opgangsdøren ulåst eller vedkommende kan få en anden beboer til at lukke sig ind gennem dørtelefonen. Derudover er mange af etagebygninger forsynet med usikre gadedøre, der nemt kan brydes op med et enkel tryk eller et stykke plastik. Men bor du i en lejlighed, der ligger højere end stueetagen er det generelt sværere for tyven at komme ind. Derfor anbefales det at montere en enkelt sensor til hovedindgangen og eventuelt en rumsensor.

beskyt hjemmet med ajax alarm

KEYPARNTER installere og montere blandt andet alarmer fra AJAX, som er god løsning til sikring af hjemmet.

Forskellige typer af alarmer

Overordnet set findes der to typer af alarmer:

  • Alarm med abonnement
  • Alarm uden abonnement

Alarm med abonnement

Når du erhverver dig en alarm vil valget ofte stå mellem en privatalarm uden abonnement eller en alarm tilkoblet et abonnement. Alarmer med abonnement er den dyreste løsning fordi alarmsystemet er koblet op på en alarmcentral ved et sikkerhedsfirma. Du ejer altså ikke alarmen, men betaler derimod et månedligt beløb for at leje en alarmpakke. Alarmpakkerne varierer typisk i pris alt efter hvor meget tilbehør du ønsker. Dit hjem vil typisk blive udstyret med alarmpanel, dør- og rumsensorer, samt skilte, du kan klistre på dine døre eller vinduer.

Alarmer med abonnement er typisk tilkoblet en vagtcentral, der ved alarm aktivering sender vagter ud til dit hjem – hele døgnet, alt efter aftalen med alarmfirmaet. På stedet vil vagten undersøge om tyven stadig skulle være til stede i huset og tage sig af afdækning af vinduer eller døre. Du er derfor sikret en professionel håndtering. Er du ikke hjemme giver det både tryghed og sikkerhed, at en vagt tager ud og til ser hjemmet. Vagten vil ved et indbrud ringe til politiet og håndværkere, der kan udbedre eventuelle indbrudsskader.

LÆS OGSÅ: Har du haft indbrud?

Alarm uden abonnement

En alarm uden abonnement er den billige løsning, der vil spare dig penge på kort sigt, da du slipper for udgifter til vagtselskaber eller alarmcentraler. Alarmsystemer der ikke er tilkoblet nogen form for abonnement kaldes ofte for GSM – Global System for Mobile Communications. Via et SIM-kort der isættes i din alarm, er det muligt at fjernstyre alarmen. Tyverialarmen fungerer derefter på den måde at den sender besked til de personer, som du synes skal reagere på et potentielt indbrud. De udvalgte personer modtager  en SMS eller et opkald, og har derfra mulighed for at reagere ved et potentielt indbrud.
Den eneste udgift der vil være for dig, er den løbende udgift til SIM-kortet, som kan tegnes ved teleselskaber. Prisen afregnes efter dataene, som sendes til og fra SIM kortet. Dette er ofte minimalt, hvilket gør det til en billig løsning.

Skal du vælge et alarmsystem med eller uden abonnement?

Det handler om prioritering, når du skal beslutte hvilket alarmsystem du skal vælge. Generelt er et alarmsystem en god investering, hvad end du vælger et system med eller uden abonnement. Politiet og Det Kriminalpræventive Råd anbefaler generelt også blot at installere et alarmsystem i hjemmet. Bor du i et tætbefolket område og har et godt netværk, kan de være ok at ”nøjes” med den billigere løsning. Bor du derimod et sted, hvor tyven relativt let og ubemærket kan lave indbrud, kan det være mere fordelagtigt at investere i en overvåget løsning.

Kan du selv installere en alarm i dit hjem?

Hvis du investerer i en ny alarm til boligen, så er det vigtigt at den monteres på korrektvis. Hvis du er inkarneret gør-det-selv-mand, kan det tænkes du har påtænkt dig at klare installationen på egen hånd. Det er dog ikke sikkert at det vil være den mest optimale løsning til trods for, der er penge at spare.

Professionelle alarmmontører har mange års erfaringer med installationer af alarmsystemer og at sikre alarmen er tilpasset dit hjem og indretning. Derved sikres det at alarmsensorerne er monteret korrekt og har den rette vinkel, så de opfanger bevægelse i lokalet.

Et gør-det-selv projekt kan reelt resultere i, at alarmen ikke udløses, på grund af fejlmontering. Udover forkert vinkling af sensorer, kan den også være i gal i selve tilkoblingen til alarmpanelet.

Med en professionel montør er der garanti for, at alarmen udløses og dermed også at tyvene skræmmes hurtigt væk igen.

LÆS OGSÅ: Få sikret dit hjem af KEYPARTNER – Låsesmed i København

Montering af alarm

Rabat på forsikringen med tyverialarm

Flere forsikringsselskaber giver rabat på forsikringen, hvis du har installeret visse typer af alarmer. Derfor kan du med fordel lade dig rådføre af dit forsikringsselskab eller en certificeret alarminstallatør, om hvilket alarmsystem du bør vælge.

Certificeringsordninger for alarmer

Når du skal vælge alarminstallatør, er det vigtigt du leder efter en virksomhed, der er med i den officielle certificeringsordning. Det er din garanti for, at alarmen du får installeret, lever op alle branchens standarder inden for området og at den er korrekt monteret. Certificeringsordningen skal hjælpe med at sikre, at alle typer af alarmer installeres korrekt i henhold til forsikringsselskabernes anbefaleringer. Ordning forestås af Dansk Standard eller Teknologisk Institut, der kontrollerer installatørens kvalifikationer og laver stikprøver af alarminstallationer.

Håndværkerfradrag for installation af alarm

Flere tror at indbrudssikring er en dyr affære, men det behøves det ikke nødvendigvis at være. Siden 2018 har det nemlig været muligt at kunne benytte håndværkerfradraget til at få fradrag for håndværksydelser, herunder installation af alarmsystemer.
Det gør det muligt at få skattefradrag for service- og håndværkerydelser, som er udført i hjemmet eller fritidsboligen. Alle danskere over 18 år må fradrage op til 12.200 kr. For arbejdsløn til håndværksydelser til udvalgte energiforbedringer.

Det er desværre ikke muligt at få fradrag for udskiftning af låse, men med alarmsystemer er sagen en anden. Derfor kan du med håndværkerfradraget med god samvittighed få sikret hjemmet mod ubudne gæster af en professionel montør, og få trukket udgifter til installationen fra i skat. Derfor er der ingen grund til at lege gør-det-selv-mand og gå på kompromis med sikkerheden i hjemmet

LÆS OGSÅ: Fradrag på installation af tyverialarm

Skal du have monteret en alarm?

KEYPARTNER monterer både alarmsystemer med og uden abonnement. Vi har mange års erfaring med installation af alarmsystemer og sikrer din løsning bliver installeret korrekt tilpasset din bolig og indretning. Vi er en certificeret alarminstallatør med fagligheden i orden. Vi lever op til alle kravspecifikationers udarbejdet af Forsikring & Pension og SikkerhedsBranchen. På den måde bliver du og din familie sikret på bedstevis.
Skulle du have flere spørgsmål om alarmsystemer, er du velkommen til at kontakte os på 82828209.

Kontakt os uforpligtende

Få en optimal løsning, til lige præcis jeres behov

OBS: Når du indsender dit navn, e-mail og telefonnummer i kontaktformularen, benytter vi dine persondata mhp. at skabe den ønskede kontakt. Læs mere her.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Footer Logo
Vil du have en sikkerhedsløsning der holder?
Kontakt os og hør hvad vi kan gøre for dig.
Døgnvagt 24/7

KONTAKT OS

  • Øster Søgade 36, 1357 København K
  • 82 82 82 09
  • info@keypartner.dk
  • CVR-Nr. 36963964

CERTIFICERET AF

Cerfidan
forsikring og pension
Ruko