Skip to main content

Adgangskontrol til virksomheder – kontrol over hvem der kommer ind og hvornår

En enkelt forsvunden nøgle kan betyde omlægning af hele låsesystemet. Det er den slags regning, der rammer virksomheder, hvor mange mennesker skal ind og ud af mange døre.

Adgangskontrol til virksomheder flytter adgangen fra fysiske nøgler til rettigheder, I selv administrerer. Stopper en medarbejder, lukker I adgangen centralt – uden at jagte en nøgle.

Hos Keypartner hjælper vi små og mellemstore virksomheder og store virksomheder med adgangsløsninger, der holder i drift. Vi tager ansvar for hele forløbet – fra den første gennemgang af bygningen til den løbende service bagefter.

Elektronisk adgangskontrol med mobiltelefon

Få uforpligtende rådgivning om adgangskontrol til virksomheder.

1

Hvorfor vælge adgangskontrol til virksomheder?

Nøglehåndtering koster tid. Den koster også kontrol, for ingen ved med sikkerhed, hvor kopierne er henne.

Adgang I kan lukke med det samme

en mistet brik deaktiverer I centralt. Ingen omlæsning af cylindre i hele huset.

Rettigheder pr. dør, zone og tidsrum

IT-medarbejderen kommer i serverrummet. Rengøringen kommer ind om aftentn, men kun der hvor der skal gøres rent.

Dokumentation af adgang

Adgangsloggen viser, hvem der har været hvor og hvornår. Det er brugbart, hvis der forsvinder udstyr, eller forsikringen spørger.

Hurtig on-og offboarding

Ny medarbejder får adgang samme dag. Sidste arbejdsdag lukker adgangen automatisk.

Sådan fungerer et adgangskontrolsystem i praksis

Medarbejderen holder brik eller mobil op foran læseren ved døren. Systemet tjekker rettighederne og åbner kun, hvis personen må komme ind netop der og netop nu.

Bag læseren ligger den del, der har betydning for driften: rettighedsmodellen, som afgør, hvilke brugergrupper der kan hvad. Den er værd at bruge tid på, før noget bliver skruet op. En gennemtænkt struktur gør, at en ny afdeling eller et nyt lejemål kan lægges ind senere uden ombygning.

Online, offline eller en kombination?

I mange virksomheder er blandingen den rigtige. Yderdørene kører online, mens de indvendige døre kører offline. Når en bruger passerer et online adgangspunkt, opdateres rettighederne på brikken, som bærer informationen videre til de offline døre.

I får central administration, uden at hver enkelt dør skal kabelføres. Hvad der passer hos jer, afhænger af bygningens størrelse og af, hvor ofte adgangene ændrer sig.

Hvad bør I afklare, før I vælger system?

De dyre overraskelser i et adgangsprojekt kommer sjældent fra låsen. De kommer fra det, der ikke blev afklaret på forhånd.

Dørmiljøet er den klassiske faldgrube. En slidt dør med forkert dørlukker giver driftsproblemer, uanset hvor godt adgangssystemet er. Derfor gennemgår vi dørene, før vi giver en pris.

Integrationerne er den næste. Skal adgangskontrollen tale sammen med dørautomatik eller dørtelefon? Planlagt fra starten koster det væsentligt mindre end eftermonteret.

Og så det spørgsmål, de fleste springer over: hvem administrerer systemet hos jer i hverdagen? Uden en navngiven ansvarlig med adgang til administrationen skrider overblikket stille og roligt.

Vi siger det, som det er – før det bliver dyrt.

Adgangskontrol til virksomheder som del af den samlede sikkerhed

Adgangssystemet behøver ikke stå alene. Vi integrerer ofte elektronisk adgangskontrol med dørautomatik og videoovervågning, så administrationen samles ét sted i stedet for at ligge spredt over flere leverandører.

De fleste moderne platforme understøtter flere adgangsformer samtidig. Nogle brugergrupper bruger brik, andre app. Kode er oplagt til døre, hvor der ikke skal udleveres noget fysisk. På særligt følsomme døre kan I lægge to-faktor-godkendelse oven på.

Mindre sårbarhed. Mere kontrol. Mere sikkerhed.

Hvorfor vælge Keypartner?

Vi er et team af godkendte montører med den fireårige låsesmedsuddannelse bag os og løbende efteruddannelse oven på.

Vi arbejder med flere af markedets førende systemer: SALTO Space, SALTO KS, SALTO Homelok, SimonsVoss, Smartair og Stroxx med Xlock-software. Fordi vi ikke er bundet til én platform, anbefaler vi ud fra jeres bygning og jeres drift.

Vi installerer selv, og vi tilbyder serviceaftale, så systemet også bliver vedligeholdt fremover.

Kom videre med adgangskontrol i jeres virksomhed

Vi starter med en gennemgang af bygningen og af den måde, I arbejder på. Derefter får I en anbefaling og en pris – og klar besked om, hvad der kræver afklaring, før vi går i gang.

Ring til os på 82 82 82 09, for en uforpligtende snak. Vi tager os af helheden, så du undgår løse ender.

1
Hvad koster adgangskontrol til en virksomhed?
Prisen afhænger af antal døre og af dørenes tilstand. Valget mellem online og offline løsning påvirker den også. Vi gennemgår bygningen først og giver en fast pris, så I ikke møder tilvalg undervejs.
Kan vi beholde vores nuværende låse og døre?
Ofte ja. Flere systemer, blandt andet Smartair, er lavet til at opgradere eksisterende låse uden større ombygning. Vi vurderer dørmiljøet og siger klart, hvad der kan genbruges.
Hvor lang tid tager en installation?
Det følger projektets omfang. Et mindre kontor med få døre er hurtigt i drift, mens en større ejendom med flere indgange kræver egentlig projektering. I får en tidsplan, inden arbejdet starter.
Kan vi starte småt og udbygge senere?
Ja. Vi anbefaler næsten altid at lægge rettighedsstrukturen an, så den kan vokse. Nye døre og lokaler lægges ind i samme system uden ombygning.
Hvem må se adgangsloggen?
Det fastsætter I som en del af jeres rettighedsmodel. Vi rådgiver om opsætningen, så I kun opbevarer de nødvendige data og lever op til gældende regler.
1

Salto

Saltos adgangskontrolløsninger er skalerbare og kan tilpasses ethvert behov, hvilket gør dem ideelle til både små virksomheder og store, komplekse faciliteter.

1

SimonsVoss

En af de mest bemærkelsesværdige funktioner i SimonsVoss-systemerne er deres trådløse låsesystemer, der gør det muligt for brugerne at styre adgang uden brug af traditionelle nøgler, hvilket reducerer kompleksiteten og øger sikkerheden.

1

Iloq

Iloq er kendt for sin innovative tilgang til adgangskontrol, hvor de tilbyder løsninger, der ikke kræver batterier eller ekstern strømforsyning til deres låse.

1

ARX – Adgangskontrol

Arx adgangskontrolsystemer er systemer er velegnede til en række forskellige applikationer, herunder kommercielle bygninger, offentlige institutioner og industriområder.

1

Smartair

Smartairs største fordel er evnen til nemt at opgradere eksisterende låse til elektronisk adgangskontrol uden behov for omfattende ombygning.

1

CLIQ

CLIQ adgangskontrol kombinerer traditionelle låsesystemer og elektronisk adgangskontrol med programmerbare smarte nøgle.Det er derfor en nem løsning uden brug af kabler