Adgangskontrol er en sikker metode til at håndtere adgangen i ejendommen eller virksomheden. Med et adgangskontrolsystem får I fuld kontrol over hvem der har adgang til hvilke døre, og kan styre hvem der kan bevæge sig hvor i bygningen. Det er nemt og hurtigt at redigere de enkelte brugers tilladelser. Det kan være effektivt hvis en nøgle mistes, en medarbejder stopper eller en håndværker skal have adgang for en kort periode. På den måde øger adgangskontrol sikkerheden i bygningen og skaber tryghed for beboere samt medarbejdere.
Hvilke adgangskontrolløsninger findes der?
Som udgangspunkt findes der to overordnede adgangskontrolsystemer, online og offline. I dag findes der dog flere systemer, som kombinerer egenskaberne fra online og offline systemer. Hvad der er det rigtige for jer – skal vi nok vejlede jer til.
Offline system
Ved et offline elektronisk låsesystem er der intet kommunikationskabel mellem dør og PC. Ændringer i systemet skal først foretages på en PC, hvorefter ændringerne skal implementeres ved hvert enkelt dør via en nøglebrik eller programmeringsenhed. Dette betyder i praksis, at en vicevært eller anden kyndig skal bære oplysningerne ud til hvert enkelte dør. Fordelen ved et offline system er, at det er billigere at etablere end online-løsningen. Til gengæld vil der løbende være omkostningerne forbundet med at få informationerne ud til døren og selv hente loggen.
Online system til elektronisk adgangskontrol
Ved et online elektronisk låsesystem går der et kommunikationskabel ud til hvert enkelte dør, og alt styres centralt fra en PC. Når der opstår behov for ændringer, foretages disse på PC’en og bliver med det samme formidlet ud til døren. Fordelen ved denne løsning er, at det er hurtigt og nemt at foretage ændringer til systemet samt at holde sig opdateret med logfiler fra hvert enkelte dør. Ulempen ved denne løsning er, at engangsomkostningen er forholdsvis høj sammenlignet med offline adgangskontrol.
Supplér med elektronisk adgangskontrol
Mange vælger at bruge elektronisk adgangskontrol som supplement til et mekanisk låsesystem. Det gør de blandt andet ved at sætte elektronisk adgangskontrol på alle fælles døre i en virksomhed eller ejendom, men på den enkelte ansattes kontor eller beboers lejlighed, anvendes en almindelig mekanisk nøgle. Fordelen ved denne model er, at I kan kombinere begge systemers egenskaber og få det bedste fra begge verdener til den bedste pris, idet antallet af online døre begrænses.